3.1 Fundamentet for genbehandlingsområdet
Der er tre områder, som udgør vigtige dele af fundamentet for genbehandlingsområdet, det er dels de faglige fora og her har Den danske Klub for Centralsterilisering og Sygehushygiejne (DKCS)gennem mange år været en vigtig part. Derudover er der Det Centrale afsnit for Infektionshygiejne (CEI) (det der tidligere hed CAS) og endelig standarder og vejledninger udarbejdet i nationalt og internationalt regi.
DKCS blev dannet i 1969 og det oprindelige formål var at være samlingssted for personer med interesse for steriliseringscentraler, steriliseringsmetoder og beslægtede emner. Det var også helt bevidst at man kaldte det en klub, det skulle netop være et diskussionssted og ikke en foredragsforening. DKCS var fra sin start enestående i dansk sygehusvæsen ved sin tværfaglighed (sygeplejersker, maskinmestre, farmaceuter, læger fra kirurgi og mikrobiologi samt ansatte fra erhvervslivet som ingeniører og lignende). Med etablering af flere nye sterilcentraler sidste i 1960'erne var der et stort behov for et forum hvor man kunne drøfte problemstillinger og udviklingstiltag indenfor sterilområdet (8).
DKCS blev en forening, som fik stor betydning for den videre udvikling af sterilcentralområdet. De siddende formænd havde og har stadig en stor interesse for sterilområdet og har sammen med den øvrige bestyrelse hvert år sat fokus på vigtige emner indenfor dette område. De første mange år var Inger Bonde fra Rigshospitalets sterilcentral bestyrelsesmedlem i DKCS og bidrog med sine erfaringer til at sætte ”sterilcentralproblemer” på dagsordenen.
I starten af 70’erne var der ikke de store muligheder for at få hjælp og rådgivning i spørgsmål om genbehandling af medicinsk flergangsudstyr. Ansvaret for sygehushygiejnen lå hos Amtsrådsforeningen og til at løse denne opgave havde amtsrådsforeningen etableret en afdeling for sygehushygiejne, men denne afdeling blev imidlertid nedlagt i 1975. Der var også beskedne ressourcer at trække på, typisk var der ansat 3 personer i hvert amt til løsning af opgaven.
I 1978 oprettedes så på Statens Serum Institut Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne (CAS). Afdelingen fik til opgave at varetage de centrale opgaver indenfor det infektionsforebyggende arbejde på sygehuse og andre institutioner (9) og hermed også sterilområdet.
CAS påbegyndte allerede i 1980 udgivelsen af publikationerne ”Råd og anvisninger” og i 1988 tog CAS, efter opfordring fra DKCS, initiativ til udarbejdelse af den første ”Råd og anvisninger om fremstilling af sterile artikler på sygehuse”. Publikationen blev udgivet i 1989 og er det første offentlige skriftlige materiale, der omhandler steriliseringsområdet. (Det er dog ikke helt sandt. CAS udgav i 1982 Håndbog i Sygehushygiejne og i dette materiale, står der 2½ side om steriliseringsmetoder).
I forordet i denne første udgave af Råd og anvisninger om fremstilling af sterile artikler på sygehuse anføres det da også, at behovet for vejledningen er stort, men at det samtidig har været en vanskelig opgave at udarbejde den, på grund af bl.a. usikkerheden om sterile medicinske utensiliers status i forbindelse med den øgede integration af regler og standarder i det europæiske fællesskab. (Her sigtes til Det Medicinske Direktiv, som udkom i 1993 (MDD)). Publikationen beskriver således daglig praksis og formålet er at fastholde den gode praksis i steriliseringscentralerne. Også ved udarbejdelse af denne publikation deltog DKCS med repræsentation ved bestyrelsesmedlem Inger Bonde. Pia Hilsberg deltager ligeledes i arbejdet i egenskab af formand for Foreningen af Sygeplejersker ansat ved Sterilcentraler i Danmark (FSSD). Pia Hilsberg afløser Inger Bonde som bestyrelsesmedlem i DKCS i 1991 og er bestyrelsesmedlem frem til 2004.
Pia Hilsberg kommer således ind i DKCS’s bestyrelse mens Hans Jørn Kolmos er formand for foreningen, men allerede året efter afløser Steffen Strøbæk Hans Jørn Kolmos på formandsposten. Sterilområdet har med Steffen Strøbæks interesse for området fået en engageret, vidende og drivende kraft i arbejdet med at udvikle kvaliteten indenfor genbehandlingsområdet. På det tidspunkt foregik samtidig en hastig udvikling af standarder underliggende Det Medicinske Direktiv (MDD)og indholdet, dels i MDD dels i disse standarderne kom også i høj grad til at påvirke udviklingen af genbehandlingsområdet.
DKCS deltog og deltager stadig både i nordiske- og internationale årsmøder og konferencer indenfor genbehandlingsområdet og er således Danmarks medlem i den internationale forening World Forum for Hospital Sterile Supply (Wfhss). Danmark deltog første gang i internationale sammenhænge i 1990 ved en verdenskongres planlagt og gennemført af International Federation for Sterile Supply (Ifss). Ifss var dannet i 1989 af den magtfulde og karismatiske Mrs. Gillian Sills fra England. Siden 1990 har DKCS hvert været repræsenteret ved verdenskongresser og på den måde været med til at sikre, at nyeste viden indenfor genbehandlingsområdet er tilgået klubben og videre til klubbens medlemmer. I 1999 er DKCS aktiv part ved dannelsen af European Forum for Hospital Sterile Supply (Efhss). Efhss blev dannet da man gerne ville have et europæisk forum, da de europæiske lande på mange måder lignede hinanden og derfor i større grad kunne sigte efter en mere ensartet udvikling.
Efhss fik en aktiv formand i Wim Renders fra Belgien og søgningen til de årlige konferencer voksede år for år. Man kan sige af Efhss’s succes ”udsultede” Ifss og 2005 nedlægges Ifss og Efhss omdannes til Wfhss, da mange lande udtrykker ønske om fortsat at kunne være en del af konferencerne – og så er vi igen tilbage til et verdensdækkende forum!
DSCS har i årenes løb deltaget i europæiske- og verdenskonferencer både som foredragsholder, moderator og med posters. Faktisk vandt DKCS posterprisen i 2008 med posteren, der omhandlede Håndtering af låneudstyr.
I et samarbejde mellem CAS tog DKCS blev der også taget initiativ til udarbejdelse af Kvalitetshåndbog for sterilcentraler, del I, II og III. Kvalitetshåndbøgerne udkom i 2000 og afløste den tidligere Råd og anvisninger om fremstilling af sterile artikler på sygehuse. Kvalitetshåndbøgerne blev udarbejdet i en arbejdsgruppe med medlemmer fra dels CAS, Foreningen af sygeplejersker ansat ved Sterilcentraler i Danmark (FSSD) og DKCS. Med udgivelsen af kvalitetshåndbøgerne blev der sat fokus på kvalitet og kvalitetsstyring indenfor genbehandlingsområdet.
Samtidig med at arbejdet med kvalitetshåndbøgerne foregik, blev der indgået et samarbejde mellem CAS og Dansk Standard (DS) om udarbejdelse af egentlige infektionshygiejniske standard. I 2000-2001 udkom derfor en række infektionshygiejniske standarder til styring af infektionshygiejnen i sundhedssektoren. DS2450/51-serien. Sundhedsstyrelsen bidrog med økonomisk tilskud, der muliggjorde at dette kæmpearbejde kunne gennemføres. De infektionshygiejniske standarder udgør i dag basis i det infektionshygiejniske arbejde og da en revision af standarderne blev planlagt i 2008, blev det samtidig muligt at føje endnu en standard til serien: DS2451-13:Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren; Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Hermed fik genbehandlingsområdet sin første standard i 2010. i 2011 blev standarden som den første oversat til engelsk med henblik på en udbredelse til andre interesserede lande.
Med udgivelsen af DS2451-13 blev der for første gang formuleret egentlige krav til genbehandlingsområdet.
Foreningen af sygeplejersker ansat ved sterilcentraler i Danmark blev stiftet i 1987 på baggrund af initiativ fra en række sygeplejersker, som varetog opgaven med genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Foreningens formål var og er at arbejde for dygtiggørelse af sygeplejersker, den daglige leder og souschefer ansat ved sterilcentraler og op-præparationer samt at kunne skabe et forum, hvor projekter og metoder kan diskuteres og hvor vejledning og støtte kan gives. Foreningen startede med ca. 30 medlemmer og medlemskredsen er i dag vokset til omkring de 80.
Genbehandlingsområdet havde et enormt behov for at få viden om begrundede metoder, blandt andet via gennemførte undersøgelser og foretagne tests. Men det foreliggende materiale var sparsomt og mange af de første drøftelser foregik derfor med at beskrive egen praksis og lytte til andres praksis, men da man ikke vidste hvilken metode, der var den rigtige, blev det ved det vanlige. Jeg husker et af de første møder, hvor der ivrigt blev drøftet holdbarhedstider på genbehandlet udstyr. Der var nærmest lige så mange holdbarhedstider, som der var mødedeltagere og frustrationen bredte sig, idet man ikke kunne redegøre for, hvorfor netop den aktuelle holdbarhedstid var fastsat i ens egen institution. I dag kunne vi såmænd have samme diskussion, men nu ved vi, at der ikke findes egentlige undersøgelser på området, at fastsættelsen bygger på en risikovurdering og at det er godsets ”oplevede hændelser”, der er bestemmende for fastsættelse af holdbarhedstider. Situationen er på den måde ikke ændret, men nu ved vi, at der ikke er evidens eller undersøgelser på område og at vi er nødt til at fastsætte holdsbarhedstiden på baggrund af anvendt emballagemateriale, antal håndteringer, transport- og opbevaringsforhold.
I de første mange år blev de årlige temadage i FSSD gennemført på weekends for hermed at sikre at alle kunne deltage. Men fra 2005 blev temadagene flyttet til hverdage og der blev knyttet udstillingsaktiviteter til. I alle årene har temadage haft til formål at behandle emner knyttet til arbejdet i genbehandlingsenhederne.
Pia Hilsberg var foreningens formand i perioden fra 1987-1992. Pia Hilsberg afløstes af Birthe Møller fra sterilcentralen i Randers som igen afløstes af Cherry Kuhlmann fra Sterilcentralen på Roskilde Sygehus. Cherry tog efter nogle år som formand initiativ til en fælles temadag med Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark (FSD). Det var en klog beslutning, temadagene har været godt besøgt af parter både fra FSSD som FSD kredsen, idet drift af en genbehandlingsenhed omfatter drift af meget teknisk apparatur og dermed mange fælles interessepunkter de to foreninger imellem.
Foreningen har gennem alle årene udgivet et tidsskriftet ”Indikator”; bladet har til formål at viderebringe erfaringer og give inspiration til medlemskredsen. I indikator kan man læse om erfaringer fra studiebesøg, referater fra tidligere møder, nyt om uddannelsestiltag, standarder, kvalitetsstyring og akkreditering samt annoncering om planlagte temadage.
Den faglige sammenslutning af sygeplejersker ansat ved steriliseringscentraler, ambulatorier, skadestuer og modtagelser samt operationsgange (FS SASMO) begynder omkring år 2000 at afholde temadage for den målgruppe, der arbejder med genbehandling af flergangsmedicinsk udstyr. Underudvalget i sammenslutningen, ”Steri-udvalget” planlægger og afholder normalt 1 temadag om året med indhold af interesse for målgruppen.
