3.0 trends og tendenser i 70'erne
Generelt om centralisering af genbehandlingsområdet (2, Tidsskrift for Danske Sygehuse, nr. 21, nov. 1971)
Af Grethe Nielsen, Amtsrådsforeningens rationaliseringsafdeling.
Etablering af sterilcentraler forventes at give store besparelser på sygeplejepersonalet.
Sterilcentralerne vil udføre arbejdet både hurtigere og grundigere. Der er således tale om både personalebesparelse og bedre kvalitet.
Det første sterilcentraler oprettedes som led i bekæmpelsen af hospitalsinfektioner og for så rationelt som muligt at anvende forhåndenværende specialister. I tilgift har man fået procedureforbedringer og bedre kvalitetskontrol.
De svage punkter ved centralisering er at det er sværere at tage hensyn til individuelle ønsker. Yderligere kræver centralisering plads, som ikke altid kan skaffes.
Amtsrådsforeningen har søgt at gøre rationaliseringen op og har beregnet at i en sengeafdeling anvendes 7½ time til præparation, desinfektion og forrådsarbejde. Det svarer til 8,5 % af det samlede forbrug, resultatet burde være, at der kan spares 1 person. Det er imidlertid ikke tilfældet da meget af dette arbejde foregår i vagtperioder og i ”stille perioder”, det beregnede rigtige besparelsestal er 2 timer. Det er altså ikke besparelsen der er incitamentet til centralisering, men mere kvalitetsforbedring, bedre hospitalshygiejne, bedre service, bedre tid for plejepersonalet til pleje og observation.
Genbehandlingsmetoder de først år
Rengøringsmetoder
I 1969 findes der opvaskedekontaminatorer i Sverige, blandt andet på sygehuset i Lund og i Usserød. Faktisk blev den først danskproducerede opvaskedekontaminator leveret til Usserød Sykehus i 1969. Maskinen blev forud for installationen testet på Linköbing Universitetshospital og senere blev maskinen godkendt efter SPRI. Det var en KEN type 3000-OS forløberen for KEN-serien 900-OS (1).
Maskinerne er ikke særligt store og det beskrives, at udstyret skal sættes i opvaskedekontaminatoren umiddelbart efter operationen og at det derfor er en decentral løsning. Der arbejdes dog med større maskiner på fx Karolinska Sjukhuset og også med en centralisering af rengøringsfunktionen, hvor instrumenterne transporteres urene i lukkede vogne til sterilcentralen. Der må ikke gå mere end 15 minutter fra afsluttet operation til instrumenterne modtages i sterilcentralen (2)
SPRI i Sverige har testet automatiske opvaskedekontaminatorer, der desinficerer med hedt vand ved 85 °C i 3 min. SPRI har også undersøgt rengøringseffekten og konkluderer at såfremt 90 % af instrumenter er synligt rene, er det tilfredsstillende. I 1969 er der følgende maskintyper på markedet i Sverige: Heineken, Miele og Hobarth men at dette marked vil udvides til andre firmaer. Det påpeges, at disse maskiner ikke kan rengøre rørformede hulheder.(1)
I Danmark rengøres der i 1960’erne manuelt efterfulgt af ultralydsrensning og forudgået af kemisk desinfektion (2). Ultralydsrensning foretages med en frekvens på 16 kc pr. sekund.(1) Den britiske steriliseringsklub har i 1967 i British Hospital Journal udarbejdet en rapport om ultralydsrensere. Af den rapport fremgår at det instrumentvolumen ikke må udgøre mere end 10-50 % af vandvolumen afhængig af vandets effekt (1). Af rapporten fremgår også at processen ikke bør vare mere end 5-10 min. da længere procestid vil øger erosionsmulighed (forstyrrelse af metaller i instrumentet) (1).
Den første danske opvaskedekontaminator blev udviklet i 1969 på maskinfabrikken KEN. Det var i første omgang en type 3000-OS som blev videreudviklet til KEN 900-OS, som begge var en videreudvikling af en serviceopvaskemaskine. KEN 900-OS bestod af en karrusel og instrumenterne cirkulerede så omkring faste vanddyser. Denne maskintype blev installeret på "det ny" Horsens Sygehus i 1974 hos Maren Ovesen i Sterilcentralen. Det var endda to-lågede maskiner. Samme maskintype beskrives anvendt er i forbindelse med ombygningen af sterilcentralen på Hillerød Sygehus i 1980.
Modellen med den roterende karrusel ødelagde dog for mange instrumenter og modeller, som dem vi kender i dag, blev næste udviklingstrin.
Transport af urent udstyr
Man mener ikke i Danmark i 1970, at det kan lade sig gøre at transportere udstyr urent fra brugssted til sterilcentral.
På Bispebjerg Hospital gjorde man i 1970 forsøg med at lade urene instrumentbakker henstå i 48 timer i en kraftig plastpose. Herefter blev de rengjort i gennemgangsvaskemaskine og derefter ultralydsrensning. Ultralydsrensningen viste at instrumenterne var rene efter rengøring i gennemgangsvaskemaskinen. De påtænkte derfor at emballere instrumentbakkerne i plastposer umiddelbart efter brug og derefter ved modtagelse i sterilcentralen, klippe poserne op og anbringe instrumentbakkerne direkte i opvaskemaskinen.
Automatisering af arbejdsopgaver
Allerede i 1969 taler om automatisering, fx transportbånd og elevatorer. Man mener på det tidspunkt, at det afhænger af hospitalets størrelse.
