2.6 Forberedelse af Sterilcentral på Rigshospitalet (1)
Rigshospitalet havde i årene forinden 1970 haft en midlertidig sterilcentral, som det dog ikke har været muligt at finde yderligere oplysninger om.
I 1970 planlægger Rigshospitalet så etablering af en ny sterilcentral med et planlagt areal på i alt 1200 m². Arealet omfatter en uren, en ren og en steril afdeling.
Oversygeplejerske Anni Lyngeraa, der havde til opgave at etablere den ny sterilcentral, havde følgende meninger:
· at en central steriliseringscentral giver en omfattende rationalisering, medfører standardisering af produkter, medfører bedre produktkvalitet, da der et skærpet opmærksom på hygiejne og sterilitet.
· at en central steriliseringscentral vil aflaste behandlings- og sengeafdelinger i opgaven med frembringelse af sterilt udstyr og på den måde give disse afsnit en bedre mulighed for prioritering af arbejdet
· at en central steriliseringscentral vil medføre indkøbsbesparelser, idet den kan indkøbe større mængder af varer og dermed opnå bedre pris.
· at en central steriliseringscentral har bedre mulighed for at give løbende undervisning til det personale, som udfører arbejdet med genbehandling.
Den daværende oversygeplejerske Anni Lyngeraa var også af den mening, at det er nødvendigt med sygeplejersker i steriliseringscentraler, da de havde forstand på arbejdsgange og indretning.
På Rigshospitalet besluttede man ikke at centralisere genbehandling af operationsinstrumenter. Årsagen hertil var at en centralisering ville betyde en betydelig udvidelse af instrumentbeholdningen.
Narkoseudstyr, fade, vaser, uringlas og – kolber blev heller ikke medtaget, da det ville give for meget transport.
I planlægningsfasen beregnede man at skulle normere svarende til 1½ person sterilcentralperson pr. 100 senge.
Det blev endvidere planlagt at så meget som muligt skulle emballeres i peel-pack poser.
