2.5 Sterilcentralen Horsens Sygehus (2)
Sterilcentralen er etableret i 1970, åbnede helt præcist den 11. juli. Det var således nummer 5 i Danmark. Der var fra starten forventede udgiftsbesparelser ved centraliseringen.
Sterilcentralen består af: Modtagelse, præparation og sterildepot.
Udover sterilcentralen omfatter Centralforsyningen en sengeredningscentral og et centraldepot.
Centralforsyningen bemandes med:
1 afdelingssygeplejerske
1 sygeplejeassistent
6½ sygehjælper
1 portør
Arbejdstid fra mandag til fredag: 07.00-17.00.
Modtagelse af urent udstyr foregår enten via forsyningsvogne eller via ”snavset” elevator.
Urent udstyr fra operationsafdelingen har gennemgået en henstandsdesinfektion i Bacillotox i en ½ time, herefter er udstyret emballeret i en plastpose og distribueret med elevator i lukket vogn til sterilcentralen.
Herefter sorteres udstyret i kurve og gennemgår rengøring i en tunnelvaskemaskine, der fører udstyret ind i rent område. Efter rengøring i tunnelvaskemaskinen behandles udstyret i ultralydsrenser og efterskylles med almindeligt vand. Herefter neddyppes instrumenterne i instrumentmælk og er så klar til pakning.
Anæstesiudstyr behandles også i tunnelvaskemaskinen og behandles herefter i speciel opvaskemaskine for anæstesiudstyr.
Rent ubrugt udstyr går direkte til det rene pakkeområde.
I det rene område er etableret et transportbånd der fører de emballerede instrumenter til 2 dampautoklaver, der arbejder med 2½ atm. Overtryk og 139 °C. Procestid ca. 15 minutter.
Tekstiler og instrumenter oplægges i samme lokale.
Der er en mindre handskesektion, hvor der rengøres, tørres og testes og pudres brugte handsker.
Horsens Sterilcentral behandler ikke øreafdelingens instrumenter, øreinstrumenter er mindre og fine præcisionsinstrumenter og historien fortæller operationsafdelingen havde den holdning at det ikke kunne forventes at sterilcentralen kunne genbehandle den slags specialiteter.
På grund af for få instrumenter blev der installeret i nødautoklave i operationsafsnittet. Man have beregnet at skulle have instrumenter svarende til en faktor 3, men det blev af økonomiske årsager skåret ned til det halve. Af samme årsag blev der også etableret 2 skyllerum i operationsafsnittet, som anvendtes til det udstyr, som ikke kunne nå at blive genbehandlet i sterilcentralen eller som var for specielt.
Man drøfter på det tidspunkt også hvorvidt udstyr altid skal gennemgå fuld genbehandling og det anbefales, at udstyr, der har været taget med en på sygestue, anses for usterilt og skal gennemgå ny genbehandlingsprocedure (1)
I ca.1974 ombygges sterilcentralen og i den forbindelse installeres 5 2-lågede opvaskedekontaminatorer af typen KEN 900 OS. Modellen var med roterende karrusel, hvilket betød at instrumenterne cirkulerede rundt omkring faste vanddyser. Det var en hård behandling for instrumenter og mange instrumenter blev ødelagt, men modellen ligger til grund for de typer af opvaskedekontaminatorer, som vi kender i dag. Det var iøvrigt Maren Ovesen, som på det tidspunkt var leder af sterilcentralen, Maren var en myndig og bestemt dame med sine egne meninger og hun kom i høj grad til at præge møderne i DKCS i de første mange år.
Rigshospitalet (1)
Rigshospitalet havde i årene forinden 1970 haft en midlertidig sterilcentral, som det dog ikke har været muligt at finde yderligere oplysninger om.
I 1970 planlægger Rigshospitalet så etablering af en ny sterilcentral med et planlagt areal på i alt 1200 m². Arealet omfatter en uren, en ren og en steril afdeling.
Oversygeplejerske Anni Lyngeraa, der havde til opgave at etablere den ny sterilcentral, havde følgende meninger:
· at en central steriliseringscentral giver en omfattende rationalisering, medfører standardisering af produkter, medfører bedre produktkvalitet, da der et skærpet opmærksom på hygiejne og sterilitet.
· at en central steriliseringscentral vil aflaste behandlings- og sengeafdelinger i opgaven med frembringelse af sterilt udstyr og på den måde give disse afsnit en bedre mulighed for prioritering af arbejdet
· at en central steriliseringscentral vil medføre indkøbsbesparelser, idet den kan indkøbe større mængder af varer og dermed opnå bedre pris.
· at en central steriliseringscentral har bedre mulighed for at give løbende undervisning til det personale, som udfører arbejdet med genbehandling.
Den daværende oversygeplejerske Anni Lyngeraa var også af den mening, at det er nødvendigt med sygeplejersker i steriliseringscentraler, da de havde forstand på arbejdsgange og indretning.
På Rigshospitalet besluttede man ikke at centralisere genbehandling af operationsinstrumenter. Årsagen hertil var at en centralisering ville betyde en betydelig udvidelse af instrumentbeholdningen.
Narkoseudstyr, fade, vaser, uringlas og – kolber blev heller ikke medtaget, da det ville give for meget transport.
I planlægningsfasen beregnede man at skulle normere svarende til 1½ person sterilcentralperson pr. 100 senge.
Det blev endvidere planlagt at så meget som muligt skulle emballeres i peel-pack poser.
Det var således historien om det første 6 sterilcentraler i Danmark.
Efter dem fulgte formentlig Bispebjerg (er måske i gang), Hvidovre og Glostrup. Sterilcentralen på Kolding Sygehuse menes også at høre med til de 10 første.
Henover de næste 30 år blev der bygget endnu flere sterilcentraler og frem mod slutningen af 1990-erne er tallet lidt under 30.
I 1998 etableres der så for første gang i mange år en helt ny sterilcentral på Esbjerg Centralsygehus. Året efter følger endnu en ny sterilcentral, denne gang på Nykøbing Faster Sygehus. Herefter følger en ny sterilcentral på Skagen Sygehus og som den allernyeste opføres en helt ny sterilcentral på Gentofte Hospital i 2009.
