2.4 Sterilcentralen Hjørring Sygehus
Sterilcentralen på Hjørring Sygehus blev, som nummer 4 i Danmark, åbnet i 1970 i den nye behandlingsbygning.
Allerede i 1963, ved planlægning af en større tilbygning med nye sengeafsnit og behandlingsafdelinger, var der påregnet indretning af en sterilcentral. Man vidste, at de fandtes i England og man havde beset en sådan i Sverige. Sterilcentralen blev imidlertid ikke til noget i 1963-projektet, men stod færdig i 1970. Sterilcentralen blev placeret på samme etage, som den centrale operationsafdeling, der udførte operationer for følgende specialer: Organkirurgi, ortopædi, gynækologi og obstetrik. På etagen underneden lå øre- og øjenafdelingens operationsstuer.
Af ovenstående tegningsmateriale fremgår et separat skyllerum, et stort pakkelokale med et nærliggende kontor samt et autoklaverum med 2 dampautoklaver. Der var åben forbindelse mellem pakkerum og autoklaverum. Efter autoklaverummet ligger det sterile depot. De sterile varer transporteres efter endt sterilisering til sterildopet og distribueres videre derfra.
I det bygningsnotat, der vedrørte sterilcentralen, står blandt andet: Afsnittet skal være delt i en uren og en ren del og der må sørges for at trafiklinjer ingen steder krydser hinanden. Der kræves direkte dagslys i alle arbejdslokaler og der må sørges for en yderst effektiv ventilation.
Det urene område, modtagerum.
Her modtages de urene instrumenter via uren godselevator. Rummet skal installeres med håndvaske, installation for samtale-, rørpost-, kaldeanlæg og telefon. Desuden anlæg for vaske- og skylleaggregater. Rummet skal kraftigt ventileres. Der skal opsættes hylder på væg og fralægningsplads til opbevaring af modtagne effekter.
Det urene område, skyllerum
Der monteres rustfri borde med dobbeltvask, der installeres håndvask, udslagskumme og gulvafløb og der opsættes en eventuel forbrændingsovn. Desuden trykluftanlæg.
På lignende måde beskrives et sprøjterengøringsrum og et handskepræparationrum.
Det rene område, præparationsrum.
Der monteres rustfri borde med dobbeltvask, håndvask, gulvafløb. Der skal være rigelig plads ved borde, helst velbelyst med dagslys til pakning og præparation. Rummet forsynes med reoler til færdige pakkede effekter.
Det rene område, kanyleinspektion.
Der monteres et lokale som ovenfor beskrevet suppleret med plads til mikroskopundersøgelse af kanyler.
Det rene område, autoklaverum
Rummet skal give adgang til dampautoklaverne. Der skal være rigeligt plads til kørsel og rangering med vogne. Der monteres håndvask, udføres gulvafløb og rummet skal være belyst med direkte dagslys. Ventilationen bør være yderst effektiv.
Det rene område, det rene depot.
Der monteres håndvask og laves installation for kalde- og samtaleanlæg, rørpost og telefon. Der monteres størst muligt antal reoler under hensyntagen til rangering med vogne. Det rene depot skal have direkte adgang til ren udlevering.
Derudover beskriver en række yderligere lokaler, depot for engangsartikler, rent udleveringsrum, lederkontor, personalerum, garderobe og toiletter.
Alt i alt et nettoareal på 405 m²
I forbindelse med planlægningen af sterilcentralen blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af følgende medlemmer:
· Den kommende afdelingssygeplejerske, som for at ruste sig til opgaven havde været dels i Hillerød dels i Næstved for at se centralernes opgavevaretagelse de pågældende steder.
· Maskinmesteren
· En fra Administrationen
· En kirurgisk overlæge (Hans Jørgen Møller)
· En sygeplejekonsulent fra Administrationen (projektleder)
Arbejdsgruppens opgaver var at drøfte ydelsesbehov med de enkelte brugerafdelinger, tage stilling til nødvendig maskinpark, sikre oplæringsprogrammer til det nye personale, som i øvrigt blev husassistenter, som i forvejen var ansat på sygehuset.
I forbindelse med etablering af sterilcentralen var det også nødvendigt at anskaffe flere instrumenter, en ensretning i sortiment blev forsøgt, men det lykkedes ikke i fuldt omfang, da brugerne hver især foretrak det vante sortiment.
Ved åbningen i 1970 blev instrumenterne henstandsdesinficeret i operationsafdelingen i glutaraldehydfade. Denne praksis blev efter nogen tid erstattet af rengøring og termisk desinfektion i opvaskedekontaminatorer, som var placeret i skyllerummet ved hver operationsstue.
De første dampautoklaver, der blev anskaffet til Sterilcentralen, var fra Drayton Castle, 2 lågede maskiner med automatisk styring. Det viste sig hurtigt problemer med dampautoklaverne - godset blev ikke tørt – fra fabrikkens side var garanteret, at ”a normal load” ville være tør, men det, som fabrikken opfattede som ”a normal load” svarede slet ikke til det, som afdelingen havde behov for at sterilisere. Samtidig viste det sig at styringsanlægget ikke kunne tåle varmen, hvorfor sygehuset egen tekniske afdeling konstruerede et nyt styringsanlæg!!!
Tørreproblemet blev løst med en forlængelse af tørretiden.
Udover dampautoklaverne fra Drayton Casle rådede sygehuset over endnu en dampautoklave af typen GEM. Denne autoklave blev forsynet med samme ”hjemmelavede” styringsanlæg, som de tre øvrige. Det fortælles at denne dampautoklave engang har givet en portør en hjernerystelse. Historien beretter, at sterilcentralen havde kørt nogle ladninger med gods for militæret og en af de ansatte husassistenter, var gået ned for at tømme dampautoklaven. Den pågældende husassistent så ikke på dampautoklavens instrumenter og konstaterede derfor heller ikke, at procesprogrammet stadig var i gang. I det samme kom den rare portør (August) forbi rummet, og hun bad om hjælp. Han var stærk, så han kunde faktisk dreje lukkehjulet, men da der var overtryk i autoklaven fløj døren op, så han fik den mod hovedet og gik i gulvet til tælling!!!
Der var dog også årvågne husassistenter i sterilcentralen. En husassistent fandt nemlig en dag nogle peel-pack autoklaveposer, som så anderledes ud end de øvrige. Det viste sig, at der på en bestemt posestørrelse, var små huller i papirsiden på poserne, hullerne var formentlig forårsaget af urenheder på de valser, som poserne kører igennem ved fremstillingen. Leverandøren blev kontaktet, han var jo bestemt ikke begejstret for situationen, men måtte nødtvunget kalde produktet tilbage. Faktisk viste det sig, at poser fra selvsamme produktionsbatch var at finde på sterillageret på et andet sygehus!!!
Dampautoklaverne var forsynet med grafisk kurve og processerne blev kontrolleret via kontrol af den grafiske kurve. Det viste sig imidlertid, at kontrollen ikke altid blev udført til tilstrækkelig omhu. Nedenstående kurve viser, hvorledes kørsel nummer et er i orden, medens de efterfølgende 3 processer er gennemført uden at sterilisering har fundet sted.
Grafisk afbilledet procesforløb i dampautoklave med fejl på kørsel 2-6.
Endelig blev der anskaffet en formalinautoklave, en model, der kunne bruges som almindelig dampautoklave eller som formalinautoklave efter behov. Det viste sig meget hurtigt, at medens dampautoklavefunktionen fungerede som det skulle, så virkede formalinprogrammet ikke. Det endte derfor med at denne autoklave kun blev anvendt som almindelig dampautoklave.
Da man stadig havde behov for at anvende formalinsterilisering, fik teknisk afdeling til opgave at ombygge en af de ældre autoklaver fra operationsafdelingen til dette formål.
Det gik tilsyneladende godt, der var ingen formalinrester på godset og sporeprøverne var i orden, indtil der pludselig viste sig vækst! – Det viste sig, at man uden at meddele det, havde øget resistensen i sporeprøverne. Da behovet for formalinsterilisering faktisk ikke længere var aktuelt blev apparaturet kasseret og der blev genanskaffet.
Udover sterilcentralens autoklaver blev der opsat en dampautoklave i operationsafdelingen. Den var beregnet for nødsterilisering af instrumenter, men blev også anvendt, når instrumentbeholdning slap op, fx i weekends og på helligdage.
Og så helt andre autoklavehistorier!!
Det berettes at en sygeplejerske er blevet slået ihjel efter uheld med en dampautoklave. Det skete på Grenå Sygehus.
På Århus Kommunehospital måtte en apoteksassistent behandles for svære forbrændinger, efter at have betjent en dampautoklave, som var lastet med infusionsflasker. Da apoteksassistenten åbnede dampautoklaven sprang flere af infusionsflaskerne nærmest eksplosivt og forårsagede på den måde svære forbrændinger på den sagesløse apoteksassistent.
