Sterilisering

Fuldstændig udryddelse af alle mikroorganismer på et produkt

2.1 Danmarks første sterilcentral, Odense Amts og bys sygehus(7).

Helt tilbage i 1950’erne påbegyndte Odense Amts og bys sygehus en central rengøring og sterilisering af infusionsudstyr.
I 1958 etablerede sygehuset så yderligere en sprøjte- og kanylecentral med det formål at centralisere arbejdet med rensning, pakning og sterilisering af sprøjter og kanyler.
På det tidspunkt pakkede sengeafdelinger selv utensilier i bøtter, som blev leveret til sterilisering på Apoteket. På operationsafdelinger forefandtes kogekar og autoklaver og heri blev de kirurgiske instrumenter genbehandlet. Det var en helt almindelig måde at løse genbehandlingsopgaven på det tidspunkt.
Fra 1958 foreligger der følgende procedurer og omkostningsberegninger for genbehandling af sprøjter og kanyler:
Sprøjtecylindere blev rengjort monteret på roterende børster, afskyllet i destilleret vand og tørret i tørreskab. Stemplerne blev rengjort ved at holde dem ind i en cylinder med roterende børster. Brugte kanyler blev lagt i blød i brugerafdelingen og i centralen blev de efterfølgende gennemsprøjtet med den desinficerende iblødsætningsvæske. Herefter blev kanylerne slebet. Selve rengøringen af kanylerne bestod i en montering af kanylen i en rustfri stålplade med plads til 230 kanyler og derefter en autoklavering i en isotonisk natriumcitratopløsning. Denne proces foregik i kanylespand med plads til 690 kanyler. Herefter gennemskylning og tørring og pakning. Til slut tørsterilisering.
Opgørelser fra 1958 viser, at en medicinsk afdeling brugte under en sprøjte pr. dag og ca. 1 kanyle pr. dag. Omkostningen til rensning, slibning, pakning og sterilisering af en kanyle udgjorde i 1958 ca. 12 øre pr. kanyle og udgiften pr. injektion udgjorde mellem 32-42 øre afhængig af sprøjtens størrelse.
 
Som et led i planlægning af nyt sygehus blev det vedtaget at indrette depotrum for både medicin og utensilier. Hermed var en vis standardisering af utensilier nødvendig og ideen om at etablere en steriliseringscentral opstod. Hermed kunne man også spare plads og installationsomkostninger i de enkelte afdelinger.
 
I 1962 blev det endelig skridt så taget – og Danmarks første sterilcentral var en realitet. Marie Nygaard blev ansat som daglig leder med ansvar for personale, drift og distribution medens sygehusapoteker Erik Digmann Poulsen havde ansvaret for hygiejne, bakteriologi og økonomi. Steriliseringscentralen blev etableret i et lokale på 1. sal over Apoteket og derudover rådede sterilcentralen over en lejlighed i sygeplejeboligen, hvor der var udstilling af diverse utensilier og pakninger.
 
Allerede på det tidspunkt drøftes holdbarhedstider livligt og i Odense blev udløbsdato ikke påført men afdelingerne instrueret i at rekvirere til 1 uges forbrug af almindelige varer og 1 måneds forbrug af sjældne varer (1)
 
I 1976 etableres et tekstilafsnit og i 1978 flyttes Sprøjtecentralen til Steriliseringscentralen. Der pakkes nu tekstiler og rengøres, desinficeres, pakkes og steriliseres handsker, fade og sprøjter.
 
 
Der pakkes linned
 
 
1977 begynder Steriliseringscentralen at fylde utensilier op i Højhuset.
 
I 1979 tiltræder Anne Marie Johansen som afdelingssygeplejerske. Anne Marie Johansen var en karismatisk kvinde med mange gode ideer og visioner og Steriliseringscentralen udviklede sig hastigt under hendes ledelse.
 
I 1981 ombygges Steriliseringscentralen. Og så endte det alligevel med en lukning! Der blev konstateret svampehyfer og årsagen beskrives som værende for megen trafik ind og ud af afdelingen. Apoteker Søndergård blev koblet på sagen og der etableres sluseadgang og omklædningsprocedurer. Personalet måtte ikke gå med ure og ringe og der indførtes obligatorisk håndvask ved indgang til hygiejniske områder. Afdelingen blev aflåst efter endt arbejdsdag. Alt dette har tilsyneladende medført store forandringer idet en tidligere ansat beskriver at arbejdsprocesserne blev mere besværlige og at der nu ikke længere måtte ryges og drikkes kaffe i pakkerummet. Det er også omkring dette tidspunkt at hygiejnesygeplejerske Anna Knudsen gennemgår afdelingen og konstaterer, at slusefunktionen ikke fungerer efter hensigten og at undervisning af personalet er nødvendigt.
 
Anne Marie Johansen var, som tidligere nævnt fuld af gode ideer og i 1979 blev der taget initiativ til at oprette et beskæftigelsesprojekt organisatorisk henhørende under sterilcentralen. Projektet, hvis formål var at få unge piger mellem 18-25 uden uddannelse i gang på arbejdsmarkedet, havde succes og flyttede i 1983 til Bjerggade og gav i mange år beskæftigelse til op til 35 personer ad gangen. Arbejdet bestod i at pakke forskellige utensilier og afdækningsstykker. Til projektet blev der i 1984 også knyttet en systue og her blev der både syet operationsafdækninger, operationskitler og operationshuer. Efterhånden blev ”Steripak”produkterne også anvendt på kystsygehusene på Fyn og mere formelt blev der oprettet en utensiliegruppe som var rådgivende i forhold til produktudvalg og produktudformning. Det betød også at steriliseringscentralen i Odense, som den første og indtil dato den eneste danske sterilcentral, blev ISO-certificeret efter ISO 9000 kvalitetsstyringssystemet. ISO 9000 kvalitetsstyringssystemet beskrives i dag af personale og ledelse som bureaukratisk og papirkrævende og at det mere gjaldt at udfærdige dokumenter for dokumenterne skyld, frem for patienternes sikkerheds skyld. Kvalitetsstyringssystemet er nu nedlagt til fordel for et kvalitetsstyringssystem baseret på DS2451-13; Krav til genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.
 
 
 
Steripaks systue. Der syes operationshuer.
 
 
I 1984 flytter Steriliseringscentralen til kælderen under højhuset, den beliggenhed som sterilcentralen har i dag. Samtidig blev der anskaffet 4 nye dampautoklaver.
 
I 1986 bliver Sterilcentralen en selvstændig enhed, tidligere havde den været organiseret under driftsafdelingen.
 
Den 11. september 1987 inviterer Steriliseringscentralen til 25 års jubilæum og helt i Anne Marie Johansens stil var der masser af gæster, gaver og levende musik i form af sygehusets 5 mands store orkester. I dagens anledning havde Anne Marie fået skabt ”paprobotter” forsynet med alskens utensilier forarbejdet i eller indkøbt via sterilcentralen.
 
 
 
 
 
Billeder af Anne Marie Johansen, glade medarbejdere, glade gæster og Odense Sygehus musikkorps.
 

Steriliseringscentralens opgaver bestod i mange år af forarbejdning af skiftesæt, fade, lungedrænageflasker og lignende. I løbet af 1990-erne nedlægges Steripak, der der ikke længere er den samme ledighed blandt unge og dermed ikke længere det samme behov for et beskæftigelsesprojekt. I årene op til lukningen bliver det da også mere og mere vanskeligt at drive en efterhånden stor produktion med en til tider meget ustabil og svingende arbejdskraft.

I 1998 går Anne Marie Johansen på efterløn og overlader roret til afdelingsleder Merete Stenum. Under Merete Stenums ledelse bliver der sat øget fokus på produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø og afdelingen gennemgår et større udviklingsforløb med henblik på at kunne overtage en del af genbehandlingen fra sygehusets operationsafdelinger. Det første skridt i ret mod centralisering af genbehandlingsfunktionen sker i 2004, hvor Sterilcentralen på Odense Universitetshospital (det nuværende navn) overtager genbehandling af operationsinstrumenter fra plastikkirurgisk operationsafsnit. I 2006 overtager Sterilcentralen i forbindelse med en større organisatorisk omlægning også genbehandlingsfunktionen for øjenoperationsafsnittet, tand-, mund og kæbeoperation. I forbindelse med udvidelse af Sterilcentralens arbejdsområde anskaffes det elektroniske sporbarhedssystem T-doc.